Gør din stue tre-dimensionel

Kender du det?
Stuen skal indrettes. Alle møblerne står klar og man begynder lige stå stille at line dem op langs alle rummets vægge. Til sidst står man tilbage med et rum, hvor alle møblerne er placeret ude i siden, så midten af rummet er tomt, måske bortset fra et enkelt sofabord.
Ikke alle er fødte indretningsarkitekter, og det kan være en udfordring at indrette stuen så den både ser godt ud, udnytter pladsen bedst muligt og indbyder til både hygge, samvær eller rolige stunder alene med en god bog eller film.

At indrette rum handler i virkeligheden om at danne de rigtige rammer for alle de mange forskellige ting, man gerne vil kunne gøre i rummet. Og få rum i hjemmet skal danne ramme om så mange forskellige aktiviteter som stuen. Her skal både være plads til mange, og til få. Der skal være hyggekroge og plads til at udfolde sig. Og stuen skal være et indbydende rum, som man føler sig godt tilpas i.
Som beskrevet ovenfor ender mange med at indrette stuen efter ”centrifuge-princippet”. Det vil at alle møblerne ender ude i kanten af rummet og dette kan få stuen til at føles en smule en-dimensionel.

En god måde at gøre sin stue mere tre-dimensionel på, er at indrette naturlige samlingspunkter forskellige steder i rummet. Dette skaber et godt flow og danner rum for liv og udfoldelse. En u sofa kan være et rigtig godt møbel til at skabe sådan et samlingspunkt. Med sine tre sider indrammer en u-sofa et rum i midten, der er som skabt til hygge og samvær. Her kan både sidde en mindre flok samlet om snacks, drinks, en filmaften eller lange samtaler, eller familien kan slappe af og smække benene op.
U-sofaer findes i mange former og stilarter, uanset om man er til et enkelt udtryk eller en mere farverig stil, og er en spændende måde at skabe dimension, dybde og gode rammer for samvær i stuen på.